Musselmalet urtepotteskjuler og underfad

8.800 DKK

fra Kongelig Porcelæn fremstillet 1775 – 1820. Urtepotten har tre huller i bunden, så vandet kan løbe fra. Der er også en hårrevne i bunden og to små afslag langs overkanten.

Underfadet har ikke oprindeligt hørt til men passer fint i størrelsen.

Urtepottens højde: 12,5 cm
Diameter: 15 cm
Underskålens diameter: 17 cm

Urtepotteskjuleren er mærket med malermærke nummer 3, der henviser til Raben Svardalyhn (Svardalin). Han var født på Island og var ansat som blåmaler på Den kongelige Porcelænsfabrik fra 1779 og til sin død i 1814. Han er begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Hans søn, J.M.Svardalyhn var i lære som blåmaler på fabrikken fra 1779 og senere ansat frem til sin død i 1816.

Underskålen er mærket med malermærke nummer 2, der henviser til J. Chr. Hansen, der var ansat ved fabrikken fra 1803 -12 og igen fra 1815-1862, dvs i alt i imponerende 47 år.

Kilde: Lauritz G. Dorenfeldt Kongelig DANSK, Blåmalt porselen fra Den kongelige Porcelainsfabrik 1775 – ca. 1820, C. Huitfeldts Forlag, Norge 1998.

 

Ikke på lager