Smykker

Hartogsohn Antikviteter har specialiseret sig i smykker, og vi har mange forskellige typer i mange prisklasser. For os er det vigtige ikke, om smykket er kostbart men snarere, at det er spændende, sjælfuldt, klædeligt til den der skal gå med det og i en god kvalitet. Vi tager på jævnlige indkøbsrejser til England, hvor hvert enkelt smykke bliver udvalgt, inden det købes. Det giver os mulighed for at vise smykker, som ellers sjældent ses i København. Vi er desuden specialiserede i de smukke danske skønvirkesmykker , der blev fremstillet omkring år 1900 og frem til 1920erne og har et meget stort udvalg fra denne periode. Hvad enten du søger smykker i guld eller sølv med brillanter, safirer, rubiner, ædelsten, perler, opaler, spineller, granater eller emalje, ældre bijouteri, eller… er Hartogsohn Antikviteter et godt sted at starte eftersøgningen. Vi bytter indenfor otte dage fra købedatoen/giverdatoen og sørger selvfølgelig for, at gaver pakkes flot ind. OBS: Vi kan desværre ikke garantere, at alle smykkerne fra galleriet stadig findes i butikken.